Godhed under mistanke

- Hvordan får jeg sex?

Det går jo ufatteligt godt i Danmark i disse dage, regeringen med Anders Fogh i spidsen og godt fut i hjulene. Danskerne har overskud, der er forbrugsfest og alle har travlt. Ja der bliver endda overskud til bravt at støtte godhedsindustrien og udføre velgørende arbejde. Ikke at det er så skidt at støtte den industri eller gøre noget godt, det er snarere motiverne bagved, jeg vil stille spørgsmål til. Udføres det gode for det godes skyld, eller er motivationen en anden.

I 2002 udgiver Tor Nørretranders sin eller så fine bog "Det generøse menneske", som groft sagt hanler om at man gør noget godt for at få sex, og jeg tror skal også at det kan virke sådan. Bogen har været meget om talt og et af dens citater "Jeg maler for at få fisse", har været nævnt i landsdækkende medier nogle gange. En helt igennem spændede bog. Bogens ser ud til at tage tage sit udspring i en interessant teori af den kendte Darwin. Darwin er mest kendt for ting som "Survival of the fittest" og teori om evolution, imidletid har han også skrevet et værk om "Sexual selection", som er forskellige samfundsrelaterede hindringer, tabu ikke har noget så stærkt frem til os, uoplyste mennesker.

Inspirationen har jeg fået denne januar søndag eftermiddag: Jeg cykler af Roskildevej, cykelstien er skiftevis ryddet og ikke-ryddet for sne, så jeg tager en af de fire vognbaner for biler. Hastighedsbegrænsningen er 60-80 km/t, noget hurtigere end min gamle havelåge. Enkelte biler dytter og andre hilser høfligt, ind mod byen bliver trafikken knap så tynd og nogle biler må vente et øjeblik bag mig, inden de kan overhale. Flere af disse bilister hidser sig mere og mere op. De hornet i bund, mens de overhaler mig. Nogle kører op lige bag mig og gasser kraftigt op med deres motorer. Enkelte laver meget hasardere overhalinger i deres eller fine biler og jakkesæt, hvide mennesker. En etnisk taxachauffør springer ud af bilen op tilsviner mig med sine etniske forbandelser jeg stopper og fortæller ham om cykelstien, han har ingen forståelse.

Man fristes til at sige bilfasister, selv er jeg naturligvis cykelfasist. Der findes kun de to slags mennesker, andre slags mennesker finder der ikke, ifølge min erfaring på Roskildevej.

Når nu folk har så meget overskud, kører en tur i deres fine bil søndag eftermiddag, hvorfor har de sådan brug for at hidse sig op, jeg har jo ikke forsinken nogen mere end lidt over 30 sekunder og kun lidt mere end en knallert 45. Hvad er det der gør at disse overskudsmennesker ikke har noget overskud søndag eftermiddag. Konklusionen er måske lidt nørdet fra min side: De er med i en stor lorte sekt, hvor man lærer at jorde den lille medborger som måtte komme til at stå bare en lille smule i vejen. Kære bilister, i minder mig om en gammel tegnefilm.

Tom Hedriksen januar 2006