Jeg usle hund er nu på
knæ, bevægende undskylder jeg overfor den religiøse
overmagt. Jeg sværger jeg sværger det sker aldrig mere.
Med mine grisepoter jeg bygge en stor stor synagoge, måske til
jer.
Hvor i nu måtte ønske jeres egen gravplads,
der graver jeg mine vantro og lyserøde svinehunde op, så
I kan lægge jeres der.
Jeg sværger jeg sværger,
jeg skal aldrig mere lade en eneste avis I dette land trykke noget
slemt om jeres profet, ikke den mindste lille joke skal der være
plads til.
I skal få jeres egen skole og slippe for at
høre på det danske, ugudelige pjat. Jeg undskylder at I
her møder dansk kultur. Jeg sværger jeg sværger,
det skal aldrig ske igen. I får jeres eget Nørrebro, så
kan vi bygge en mur, der når helt op til himlen og i får
en metro til Mekka. Jeg sværger jeg sværger.
I får
fjernebetjeninger til ladninger i alle aviser, så bestemmer I,
hvad der skal trykkes! Vil I ikke nok købe vores usle ost, så
vi kan tjene penge.
Må jeg se op nu?
Den helt
store og industrielle undskyldning.