Kejserens nye klæder

En historie om Linda Bergling fra Arken”. På arkens webside er der ti portrætbilleder, ni af disse portrætter er portrætter af Linde, hendes mand eller dem begge. Klikker man på ”talere” er billedet af Linda og mand meget større end billeder af de andre talere. Linda bærer titlerne Pastor og rektor.

I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. (Matt 23.10-12)

Ingen må jeg lade kalde mig lærer, hvad så med rektor? Flotte portrætter og fine titler. Jeg lugter personkult!

Denne Linda, en midaldrende kvinde træder frem på scenen med et påtaget smil. Jeg tænker hvad er nu det for noget. Under Lindas ”arcane” seance, forsøger jeg at gennemskue, hvorvidt det er Helligånden eller dæmoner hun har gang i. Dette er mig ganske umuligt at finde ud af. Jeg våger i mit indre, idet jeg gentager: ”Watch out for the tricks of the Demons”. Hun giver udtryk for at tale i tunger, men jeg sporer imidlertid ingen oversættelse af tungetalen.

Mens bibelen foreskriver..

Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud! (1 kor 14.28)


Om lydene er tungetale, ved jeg ikke. I bedste fald taler Linda i tunger, men accepterer fraværet af tolkning.

I værste fald er hun en bedrager, der slet ikke taler i tunger, måske er hun endda dæmonbesat. Arkens kult-agtige webside understøtter en sådan ide.

Tom Hedriksen anno 2004