Sandhed eller noget højere

Den antikke skrift

Uretfærdiges ord ligger på lur efter blod, retskafne reddes af deres tale. (Ord 12.6)

Uoverlagt tale er som sværdstik, vises tunge er lægedom. Sandfærdig læbe består for evigt, løgnagtig tunge kun et øjeblik. (Ord 12.18-19)

Et kløgtigt menneske gemmer på kundskaben, tåbers hjerte råber dumheden ud. (Ord 12.23)

Men du skal spænde bæltet om lænden, stå frem og tale til dem alt det, jeg befaler dig. Lad dig ikke skræmme af dem, for så skræmmer jeg dig for deres øjne! (Jer 1.17)

Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke,
du var mig for stærk, og du vandt.
Dagen lang er jeg til latter,
alle spotter mig.
Hver gang jeg taler, må jeg skrige,
råbe om vold og ødelæggelse,
for Herrens ord bringer mig dagen lang
kun spot og spe.
Når jeg sagde: »Jeg vil ikke tænke på ham
og ikke mere tale i hans navn«,
kom der i mit hjerte en brændende ild,
den rasede i mine knogler.
Jeg kan ikke holde det ud,
jeg kan ikke bære det!
Alle vegne er der rædsel,
jeg hører mange hviske:
»Angiv ham, lad os angive ham!«
Alle mine venner venter på,
at jeg skal snuble:
»Måske lader han sig lokke,
så vi kan få ram på ham
og hævne os på ham.«
Men Herren er med mig som en vældig kriger,
derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
skændselen varer evigt, den glemmes aldrig. (Jer 20.7-11)

Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde. (Mt 5.37)

Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. (Mt 7.28-29)

Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. (Mt 10.26-28)

Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?« Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: »Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.« For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: »Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.« (Joh 6.60-65)

Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. (Jak 3.1-5)