Mormonkirken,
eller Jesus Kristi Kirke af sidste dages hellige er kendt for mormons
bog. Som de forærer væk, den skulle hjælpe os til
bedre at forstå Jesus.
Ja her hedder det ikke gudstjeneste, men nadvermøde. Lokalet er sparsomt udsmykket, stemningen er lidt som i folkekirken, men alligevel anderledes. Der er flere til stede også børn. Akustikken er helt anderledes, modsat folkekirkens lange efterklangstid, er dette lokale lyddæmpet både med hynder på sæder og tæppe på gulvet. Der er flygel og højttalere. Sangene kunne minde om dem fra folkekirken, men er nogle andre, men stadigt ganske bedagede.
Man bliver taget høfligt imod i døren, endda på en måde langt varmere end de fleste andre steder, her synes at være en speciel stemning.
Ret hurtigt, ja endda inden nadvermødet starter, omsværmes jeg af missionærer og inviteres jeg med til en klasse lige efter nadvermødet. Nå ja, den kan jeg da også lige tage med.
Dette er en ret speciel oplevelse, jeg introduceres til noget af deres lære. Noget med at vi først har været hos Gud, der har vi valgt at følge Jesus og er kommet her ned på jorden, for igen at skulle vælge at følge Jesus. Aha.
Til denne klasse dukke ikke mindre end 5-6 mormoner op, men det virker til, at jeg er den eneste der bliver undervist.
Ja denne bog indeholder jo nogle røverhistorier. Mormonerne anbefaler en særlig måde at læse den på. Først kan man bede til Gud om, at Han må vise om det, der står i bogen er sandt. Hvis man så får en god fornemmelse i maven, når man læser bogen, da er det Helligånden, der vidner om, at bogen er sand.
Jeg læste nogle kapitler i denne bog, og sporede en del mærkelige fornemmelser. Den virker kraftigt inspireret af bibelen, fx er bjergprædiken gentaget deri. Umiddelbart ligner den en blanding af lettere omskrevne bibelvers og noget andet.
Mormons bog er kun en reklamesøjle, der sker først rigtigt noget i bogen Lære og Pagter.
Hvem bliver til guder:
|
v20 Da
skal de blive guder, fordi de aldrig har nogen begrænsning;
derfor skal de være til fra evighed til evighed, fordi de
fortsætter. Da skal de være over alt, thi alt er dem
underkastet. Da skal de bliver guder, fordi de har al magt, og
englene er dem underdanige. |
v24 Dette
er evigt liv: At kende den eneste vise og sande Gud og Jesus
Kristus, som han har sendt. Jeg er ham. Antag derfor min lov.
|
Hvem der bliver til guder, er blot en af mærkværdighederne i denne kirkes lære. Mit ego har overvejet denne idé om at blive en gud, men jeg tør ikke, jeg forbliver skribent.
På
overfladen er mormonkirken en stram kirke a'la folks fordomme om
Indre Mission. Ingen sex udenfor ægteskab, ingen alkohol, men
heller ikke engang te eller kaffe. Coca Cola er lige på kanten.
Men mere skumle ting foregår også, der bygges templer, der skulle minde om dem i det gamle testamente, der døbes for de døde. Der findes en længere række af skumle ritualer/ordinancer som indvies via.
Fx kan man forevige sit ægteskab og sin familie, så man også kan være sammen som ægtepar og familie i himmelen.
Himmelen har til sidst tre afdelinger, i den bedste bliver man til Guder og kan avle åndsvæsener, den næste ligner en pæn forstadsvilla og sidste et telt i ørkenen. Helvedets eksistens benægtes, men har jeg dog fundet det nævnt i deres litteratur.
Det ligner meget skummel lære pakket ind i et betræk af at være en ”kristen kirke for det bedre borgerskab”.
Nok er mormonkirken kendt for mormons bog, men den bog er også blot en del af overfladen, efter den kommer værker som ”Lære og Pagter” og ”Den kostelige Perle”. Disse tre værker regnes for mere pålidelige end bibelen. På niveau med de tre værker regnes også deres eget blad. (Det hedder dog ikke vagttårnet eller vågn op!) Til nadvermødet blev der flere gange refereret til ”Lære og Pagter”.
Mormonerne går meget op i familien, som der synes at virke fint.
Jeg kunne nævne en del flere skumle ting, måske kommer de med senere..
Officielt praktiserer mormonkirken ikke længere flerkoneri, det afvises skarpt på deres websider. Kritikere påstår dog, at det stadig praktisere og accepteres så længe at offentligheden ikke opdager den enkelte praksis.
Holdningen er at den første kirke mistede sin autoritet fra Gud allerede i et af de første århundreder, først i midten af 1800-tallet genetablerede Gud sin kirke gennem en ny række af profeter, startende med Joseph Smith. Der er altså gået ca 1500 år uden mulighed for at blive døbt med autoritet. Dåb uden autoritet er jo ugyldig.
Da Gud jo er god, findes der en løsning. Ved hjælp af slægtsforskning finder man navne på for længst afdøde slægtninge, mormonerne er således blevet verdensmestre i slægtsforskning. De har fx millioner af ruller med mikrofilm til formålet.
Med nævnet i hånden laver man så en dåb for de døde i Templet.
|
Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem? (1 Kor 15.29) |
Jeg her ikke personligt oplevet racisme i mormonkirken, hvor jeg stort set kun har mødt hvide mennesker.
Men ifølge deres myte, hvor vi først var hos Gud, inden vi kom ned på jorden. Oppe hos Gud var der en krig. De, der kæmpede bravt for det gode kom herned på jorden som hvide mennesker og de, der kæmpede knap så godt, kom herned som sorte mennesker.
Ifølge kritikerne skulle mange af disse racistiske passager være fjernet fra mormons bog.
De
ledes af Præsident Gordon B. Hinckley, der her ved sin 94 års
fødselsdag 24. juni 2004, får tildelt ”Medal
of freedom”, USA's højeste orden. Den overrækkes
af Præsident George W. Bush.
Pave John Paul II fik kort tid forinden samme ”ære”, hvorved han udtrykte bekymring over Irak-krigen. Da reporteren fortæller Præsident Hinckley dette, svarer præsidenten: ”Det er muligt han er bekymret over Irak-krigen, men han kan ikke se bort fra modet hos de kvinder og mænd, der er der i frihedens tjeneste”.
Andre, der også fik denne ”Medal of freedom”: Golfspilleren Arnold Palmer, skuespilleren Rita Moreno, grundlægger af kosmetikfirma Estee Lauder og National Geographic Society chairman Gilbert M. Grosvenor.
Kilde til dette afsnit: http://deseretnews.com/dn/view/0,1249,595072579,00.html
Hvis man kan leve med de mange mærkeligheder og bedrag er mormonkirken ganske hyggelig og stemningen nogenlunde, men ret særegen.
Tom Hedriksen anno 2004