Det
er så moderne at tale om værdier. For også her at
være sekteriske, vil der blive anført to sæt
værdier, et internt og et eksternt. Sidstnævnt er det
værdisæt Sektariatet gerne vil have dig til at tro vi
har, så vi ligner det, du kender.
Sektariatet synes om:
Åbenhed, helst om det, der virkeligt foregår
Frihed til at tænke selv
Selvstændighed i forhold til andre mennesker
Ytringsfrihed, det letter arbejdet med at publicere
Sektariatet overvejer nogle glemte værdier.
Her vælges at nævne (velkendte,) kristne-middel-klasse-værdier:
Gå i kirke
Menighedsarbejde – altid på jagt efter nogen til den ene eller anden praktiske, organisatoriske tjeneste
Familie
Bidrage til vores pengebøtte – den nævner vi tit og ofte
Trofasthed/stabilitet – bliv her i menigheden og bliv ved med at udføre din tjeneste
Kærligheden synes at være glemt.
Kærlighed til Gud
Næstekærlighed
Fjendekærlighed
Ubetinget kærlighed
Uselvisk kærlighed
Kærlighed for kærlighedens skyld
Der er altså flere agendaer på spil, dog synes agendaen om kærlighed nærmest at være sat helt ud af spillet. En agenda, som ikke er blevet nævnt er, men som gennemformørker alt er, essensen af magtbegæret er: Det er Satan æde mig rart at have nogen, man kan regere over!
Det jeg kalder mig selv, de titler vi smykker os med, de siger det hele, de er et 666-brændemærke i vore pander. Luther har jo ret, vi hverken kan eller vil kærlighed.
Kan nogen virkeligt vise mig, at det forholder sig anderledes?
Chefredaktøren anno 2004