-
Dette skriver jeg i en formiddagsbrandert.-
Dette skriver jeg i en formiddagsbrandert.
Jeg tog med flight 666, jeg ville se hvordan det er i kristenheden i dag, en kristenhed jeg allerede tidligere er flygtet fra. Ja en ung mand indgød mig for mange år siden afskyeligt gudsfrygt, det gjorde han helt uvidende om konsekvenserne og da slet ikke de konsekvenser der igen raserer kongerigets hovedstad. Kunne jeg dog blot opstøve samme mand og standse hans udåd mod menneskeheden.
Fra vinduerne i flight 666 kan jeg skue ud over Christianity, der ser mig noget sønderbombet ud, men det bliver spændende at sætte sine fødder der igen. Mange både gamle og nye tårne knejser stolt langt op i Himmelen, må flight 666 undvige disse stoltheder.
Jeg er nu landet i Christianity, i tolden ser de mig an og byder mig høfligt velkommen. På den anden side af tolden starter mærkværdighederne for alvor, disse mærkværdigheder er mig nærmest umulige at forstå og hver eneste aften sidder jeg med mit satellit-uplink og rådfører mig med den kendte verden. Disse diskussioner varer til langt ud på natten.
Hver dag vandrer jeg lange ture her i Christianity. Jeg møder de mærkeligste mennesker, men mest af alt møder jeg de mærkeligste overbevisninger, ritualer for slet ikke at tale om litteraturen og poesien.
I Christianity oplever jeg en række meget mærkelige ting, jeg vil kort skitsere nogen af ”højdepunkterne”:
Folk går bogstaveligt talt i brædderne og siger at det er Helligånden der farer igennem dem. - Måske er er det bare Helligånden de uddriver og erstatter med deres egne fup-ånder, eller lidt mere sandsynligt: Noget de bare siger.
Jeg er til ”white-party” alle er iklædt hvidt tøj og spiser hvid mad. Noget med skinnende hvide klæder. - Det er mig ganske uforståeligt.
En slidt humorist stiller sig op og gentager sine gamle jokes, han er tydeligvis træt af sit arbejde. - Men stadig vellidt præst i den menighed.
Jeg skal lige have en 4-dobbelt gin&tonic mere. - Jeg er jo ikke kun ramt af afskyelig gudsfrygt, men nu også af drikfældighed.
Jeg møder gennemført overfladiskhed, som på et klinisk, hvidt hospital. Man vil kun helbrede, man vil ikke tale om dybere spørgsmål til det at eksistere.
Til sidst møder jeg en gruppe der har iklædt sig de smukke klæder af ikke at være sekteriske, de truer mig først på livet, da det ikke hjælper smider de mig ud af Christianity.
Jeg har nu kun den næste flaske fattigmandssnaps at se frem til, bøvs. I min nu voldsomt tiltagende brandert fristes jeg til at citere skriften, et skriftsted jeg efter mit nederdrægtige møde med kristenheden praktiserer netop nu:
Giv øl
til den, der er ved at gå til grunde,
og vin til de
fortvivlede;
lad ham drikke og glemme sin armod,
holde op med
at tænke på sin elendighed. (Ordsprogenes bog kapitel 31,
vers 6 og syv)
Må jeg drikke så jeg kan glemme kristenheden og holde op med at tænke på dens elendighed, inficeret af afskyelig gudsfrygt, som jeg er. Hvor er sprutten? Hvordan bliver man kureret for afskyelig gudsfrygt, er der virkelig ikke andre sande veje end sprutten? Jeg er pisse stiv og skal møde om 1½ time, måske jeg bare skulle tage sprutten med... hihik
Billedet opdateres hver 20.
sekund.
